Vejrprofeten Anders Brandt var en populær foredragsholder på Broagerhus.

Anders Brandt kan godt lide dramatisk vejr

De fleste kender 52-årige meteorolog Anders Brandt, som er vejrvært på DR 1.

Forleden fortalte den populære vejrvært på hjemmebane på Broagerhus om sin passion for vejret.

Foran 70 tilhørere omtalte han sine mange oplevelser med vejret, men også om de udfordringer, man har som vejrvært.

Siden år 2000 har han været bosat i Broager, og næsten dagligt tager han turen til DR´s studier i Aarhus.

Lige siden han var barn, har Anders Brandt haft en enorm interesse for vejret.

“Jo værre og vildere vejret er, des bedre har jeg det”, sagde Anders Brandt, som fra sit hjem på Nejs Møllevej observerer, om når der er blæst, sne eller torden på vej.

Tilhørerne mærkede tydeligt, at vejrprofeten i den grad har hjertet med i sine fortællinger.

Fem kameraer

Jobbet som vejrvært et ikke kun at står på TV og fortælle om det aktuelle vejr. Ifølge Anders Brandt ligger der megen forberedelse, inden han går på skærmen.

For det meste er han helt selv i studiet, kun omgivet af fem kameraer, der for øvrigt er fjernstyret fra København. Så på mange måder er det et ensomt job i hverdagen.

Han passion fra vejret har bragt ham viden om i verden.

“Men tro mig det er ikke nogen ferie, vi er på. Derfor vælger jeg ofte at tage tilbage som turist for at opleve stederne”, nævnte Anders Brandt, som i 2021 skiftede job fra TV 2 Vejret til DR 1.

“Grønland, Island og Svalbard er nogle af de steder, jeg ofte har besøgt”, fortalte en veloplagt Anders Brandt, som i fritiden elsker at løbe maraton og windsurfe på Flensborg Fjord.

Anders Brandt kom også rundt om de moderne hjælpemidler, man har i dag både på jorden og i rummet. Det gør, at vejret kan forudsiges med forholdsvis stor præcision.

Spørgelysten om vind og vejr var stor, selvom mange spørgsmål måtte svæve i vinden. ■

Når det danske vejr viser tænder ved Anders Brandt, at alle snakker om den vejrudsigt, han formidler ud i stuerne.

Skrevet af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.