Site icon Gråsten Avis

Alle giver en hånd med i Skelde GF

Skelde GF har ambitioner om at fortsætte de gode takter gennem de sidste 80 år, for gymnastikforeningen har mange aktive og en hel del mennesker at trække på til frivilligt arbejde foruden velvillige sponsore

Alle giver en hånd med i Skelde GF

På den netop overståede generalforsamling i Skelde Gymnastikforening var der genvalg over hele linjen. 

Det gjaldt også den 44-årige formand Thomas Jacobsen, der har været med i klubben så længe, at han ikke kan huske, hvor mange år det drejer sig om.

2024 fejrede Skelde GF 80 års jubilæum med alt, hvad der bimler og bamler. Som noget helt særligt sponsorerede de lokale landmænd jubilæumstrøjer, som samtlige medlemmer derefter kunne erhverve til spotpris, fordi bønderne havde spyttet i kassen.

“Det var en stor cadeau. Det var vi rigtig glade for,” siger Thomas Jacobsen, der tager det som et udtryk for den store opbakning, den 80-årige forening nyder godt af overalt.

“Vi har gymnastik over hele linjen for voksne mænd og kvinder, børn og store og små. Vi har seniorgymnastik, volleyball, gymcross, petanque, badminton, dilettant teater, kortspil og fodbold. Dilettantforestillingerne trækker fulde huse med ekstraforestillinger og det hele. Vi er så heldige at kunne bruge Adventure Efterskolens inden dørs faciliteter til de sportslige vinteraktiviteter. Vi har et fint samarbejde,” fortæller formanden, der har en vision om at fortsætte de gode takter.

Hellig Tre Konger faldt i år på en søndag. Der er tale om at lægge den store udklædningsfest i en weekend, så de udklædte festdeltagere ikke skal tænke på, de skal op på arbejde dagen efter. Fodboldstadion har fået belysning med velvillige bidrag fra Norlys og Sønderborg Kommune. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 12. februar 2025

Skrevet af

Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version