Finn Jørgensen leverer mad ud af huset i forsøget på at overleve krisen.

Aflysninger presser Holbøl Landbohjem

Ingen gæster og ingen madordrer til selskaber.

Coronakrisen gør ondt på Holbøl Landbohjem. Alle selskaber er aflyst, der er ingen fester at levere mad til og der er ingen overnattende gæster. Alt er væk.

Forpagter Finn Jørgensen har været nødsaget til at skære ned i arbejdsstyrken.

Ifølge formand for Holbøl Landbohjem, Jens Peter Skjødt, er der brug for, at lokalbefolkningen bakker op omkring Holbøl Landbohjem ved at bestille take away kuverter.

“Det er voldsomt. Når der ingen omsætning er, gælder det om at tænke ud af boksen. Det er fint, Finn Jørgensen forsøger sig med take away. Det er et forsøg på at minimere skaderne og komme igennem den her krise”, siger Jens Peter Skjødt, som stærkt opfordrer borgerne til at bestille deres aftensmad på Landbohjemmet.

Nødløsning

Finn Jørgensen er langt fra den eneste restauratør, der kaster sig ud i take away eller levering af mad i forsøget på at overleve krisen.

For forpagteren af Holbøl Landbohjem er det en nødløsning, så der kan komme lidt omsætning.

Han er gået fra at have en fyldt ordrebog til at have nul ordre. Derfor tilbyder han take away, så han kan få lidt omsætning. ■

Forpagter Finn Jørgensen og formand for Holbøl Landbohjem, Jens Peter Skjødt, appellerer til lokalbefolkningen om at bestille take away.

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80