Ældre Sagen Broager rundede 1450 medlemmer

Omkring 40 medlemmer deltog, da Ældre Sagens lokalafdeling i Broager for nylig holdt årsmøde på Broagerhus.

Formand Tove Hansen aflagde her en udførlig beretning om aktiviteterne i 2025, som igen har været et godt og aktivt år for foreningen.

Medlemstallet er fortsat stigende, og lokalafdelingen har netop rundet 1450 medlemmer i Broager. Et tal, som bestyrelsen er særligt tilfreds med, da der samtidig – som naturligt – også har været en vis medlemsafgang.

I løbet af året har der været afholdt en lang række foredrag, udflugter og rejser. Flere af rejserne har været fuldt bookede, og også arrangementer planlagt i 2026 tegner allerede til stor interesse blandt medlemmerne.

Formanden fremhævede i sin beretning den store indsats fra de mange frivillige, som er med til at få aktiviteterne til at fungere i hverdagen. Blandt andet hjælper frivillige med praktiske opgaver, og både besøgstjenesten og telefontjenesten har haft travlt i årets løb.

Under mødet blev der også gjort opmærksom på den el-bus, som står i Skelde. Bussen kan lånes til ture og arrangementer og kan køres med almindeligt kørekort. ■

Formand for Ældre Sagen, Tove Hansen, og årsmødets dirigent, Kristian Pallesen.Omkring 40 medlemmer deltog i årsmøde

blank

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 12. marts 2026

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.