Artikelbeskrivelse

Årets Gråstener blev Kaj Nielsen

Af Søren Gülck
For 3. år i træk udnævnte Gråsten Handelsstandsforening på sin generalforsamling Årets Gråstener.
Det blev Kaj Nielsen fra Rinkenæs, som fik et skulderklap, fordi han har plantet mellem 600-700 æbletræer.
”Der er ingen borger, der har plantet så mange Gråsten æbletræer som dig. Altid er du parat til at starte din varebil for at køre ud for at plante æbletræer i Alnor Strandpark, ved Gråsten Landbrugsskole, Æblegårdens Friskole i Adsbøl eller i Gråsten. Du har ydet en ekstraordinær indsats”, sagde handelsstandsforeningens formand Gunnar Hattesen, som overrakte Kaj Nielsen en gavekurv..
Prisen som Årets Gråstener er tidligere gået til Preben Calender Christensen for sit arbejde med julebelysningen i Gråsten og Elin Petersen for sit arbejde med at tilrettelægge Kvinden i Centrum.
For hver prismodtager bliver der i efteråret plantet et træ i Alnor Strandpark, og hver træ får en messingplade med navnet på Årets Gråstener. 

Kaj Nielsen modtog et gavekort som påskønnelse for sin indsats med at plante Gråsten æbletræer.     Foto Søren Gülck

Kaj Nielsen modtog et gavekort som påskønnelse for sin indsats med at plante Gråsten æbletræer.
Foto Søren Gülck