Artikelbeskrivelse
78 børn deltog i svømmekonkurrence
Af Ditte Vennits Nielsen
Bov IF Svømning holdt i weekenden svømmestævne for børn i alderen 6 til 12 år.
Hele 78 børn tog imod tilbuddet om at deltage i konkurrencesvømning, og alle fik udleveret et diplom med deres tid samt en medalje.
Efter hvert heat blev svømmerne budt på et stykke chokolade, og børnene syntes det var sjovt at prøve kræfter med hinanden.
Idéen med chokoladesvømningen er at give børnene lyst til at svømme på et af konkurrenceholdene.
Efter konkurrencerne var der dækket op til sønderjysk kaffebord med hele 23 forskellige kager, som børnene og forældrene nød at spise.