Kunder står i kø på pladsen foran Hummels lagerbygning i Padborg

Kunderne måtte lukkes ind i hold. Foto Helle Hockerup

6.000 strømmede til Hummels lagersalg i Padborg

Mere end 6.000 tilbudsjægere strømmede i weekenden til Hummels distributionscenter på Skandinavienvej i Padborg.

Allerede flere timer før åbningen fredag kl. 13 stod de første kunder i kø for at sikre sig sportstøj, sko og andre mærkevarer til stærkt nedsatte priser.

Tilstrømningen var så voldsom, at kunderne måtte lukkes ind i hold på det 300 kvadratmeter store salgsområde.

“Vi har haft besøgende, som har kørt flere timer for at komme hertil. De kommer både nordfra og sydfra”, fortæller distributionschef Henrik Meinertz.

I løbet af de tre dage blev der registreret over 2.000 køb.

120 medarbejdere fra 17 nationer

Hummels distributionscenter i Padborg beskæftiger 120 medarbejdere fra 17 forskellige nationer.

Virksomheden er samtidig i gang med en omfattende udvidelse på 12.000 kvadratmeter.

Heraf skal 9.000 kvadratmeter bruges til robotlager og pallelager, mens de resterende 3.000 kvadratmeter indrettes med industrikøkken, mødelokaler, personalefaciliteter og showroom. ■

Henrik Meinertz i denimjakke står ved en trækasse med hvidt tøj på lageret

Distributionschef ved Hummel, Henrik Meinertz. Foto Helle Hockerup

Se alle billederne

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 2. november 2026

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Fotos af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.