Artikelbeskrivelse

Finn Kristensen går på pension efter 47 år i transportbranchen.

47 år i transportbranchen

Efter 47 år i transportbranchen har Finn Kristensen valgt at gå på pension. De sidste 15 år har Finn Kristensen arbejdet hos Freja Transport og Logistics A/S i Padborg.

Ved siden af sit arbejde som disponent har han været særdeles aktiv i lokalsamfundet.

I mange år tegnede han formandsskabet i Bov CC og var primus motor i Bov løbet. Desuden er han formand for Padborg Vandrelaug, hvor han sammen med sin hustru Anni Jørgensen planlægger gåture om søndagen.

Han er aktiv i Rønshaves Venner og er også aktiv i Bov IF. Senest er han blevet medlem af bestyrelsen for Ældre Sagen Bov og er blevet formand for styregruppen i Padborg Torvecenter. 

Finn Kristensen glæder sig nu til at få mere tid til familien, som består af hustruen Anni, sine to døtre og børnebørn og til at få en lang ferie, som han kalder efterlønstiden. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenReporter
Ring 25 98 91 80