Artikelbeskrivelse

35 hørte om hudpleje

Af Ditte Vennits Nielsen
Kosmetolog Vivian Hede i Kollund havde en meget succesrig aften med et foredrag af den utrolig sympatiske og veltalende Anette Kristine Poulsen, som er kendt fra Go´morgen Danmark, hvor hun rådgiver om hudpleje. Anette Kristine Poulsen er skønhedsredaktør på Børsen og har skrevet flere bøger.
For første gang nogensinde var det lykkedes at få Anette Kristine Poulsen til Sønderjylland med sit foredrag “No Bullshit Beauty”, så det var en stolt Vivian Hede, der kunne byde 45 damer velkomne.
Allerede inden foredraget måtte Vivian Hede flytte arrangementet til et større lokale, da de planlagte 35 billetter blev revet væk.
De fremmødte sad tryllebundne på Privathospitalet i Kollund, hvor Vivian Hede hører hjemme med sin klinik og lyttede til Anette Kristine Poulsens gode råd om A-vitamin, der er utrolig vigtig for huden, hudplejepyramiden og motion.
Der var mulighed for at få lavet en ultralydsscanning af huden, og udover en dejlig oplevelse fik gæsterne en lækker pose med produkter fra Beauté Pacifique med hjem. 

Skønhedsredaktør Anette Kristine Poulsen (tv.) fik en god snak med Vivian Hede om hudpleje. Foto Ditte Vennits Nielsen

Skønhedsredaktør Anette Kristine Poulsen (tv.) fik en god snak med Vivian Hede om hudpleje.
Foto Ditte Vennits Nielsen