Artikelbeskrivelse
Spar-købmand lukker i Gråsten
Af Gunnar Hattesen
Mange gråstenere må finde en anden dagligvarebutik for at handle ind til aftensmaden.
Senest på fredag lukker Spar i Nygade. Der er allerede ved at være tomt på enkelte hylder i butikken.
”Mine medarbejdere har gjort en fantastisk indsats, men vi har været klemt af discountkæderne”, siger købmand Jan Andersen, der har været involveret i dagligvarebutikken siden 1989.
”Det er naturligvis vemodigt at lukke butikken, men det er i dag svært at drive en mindre, lokal købmandsbutik, når folk helst vil handle i discountbutikkerne”, siger Jan Andersen, som er på udkig efter et nyt job.