Der var trængsel i multisalen, da katten blev slået af tønden.

100 børn slog katten af tønden i Grænsehallerne

Omkring 100 børn i fantasifulde udklædninger var sammen med deres forældre søndag til fastelavn i Grænse­hallerne, hvor der blev slået katten af tønden. For­inden havde godt 300 glade børn boltret sig i det store legeland, hvor der blev hoppet, sprunget og leget.

Kl. 15 blev prinsesser i glitrende kjoler, Spiderman, skeletter, Star Wars og mange andre flotte udklædte børn delt op i tre grupper, og så blev der ordentligt slået til tønderne. Hurtigt gik bunden ud af den lille tønde og slikket flød ud. Der var gudskelov ingen kat i tønden, som man ellers kunne opleve helt frem til 1800-tallet.

Alle tønderne skulle slås helt ned, inden kattekongerne og kattedronningerne kunne kåres.

Centerleder Dan Andresen var ovenud tilfreds med den fine opbakning til begge arrangementer. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.