Indlæser Begivenheder

Strasbourg 2018

Søndag 30. september – torsdag 4. oktober

Afgang fra Kruså Bankocenter kl. 9

Vi kører i bus gennem Tyskland. Vi får en 2 retters middag i Alsfeld og kører hurtigt videre til vores hotel I Hohwald lige uden for Strasbourg. I Strasbourg besøger vi Europa-Parlamentet, Europarådet og Menneskerettigheds-domstolen. Vi skal også på kanalrundfart, og vi besøger den smukke domkirke Notre Dame.

Vi tager en dag på vinruten først med besøg på en storke- og odderfarm i Hunawihr i Alsace og derefter vinsmagning hos Zipp Mack. Så går det hjemad via en overnatning ved Alsfeld i Midttyskland. Vi laver et stop ved en af grænsebutikkerne på hjemvejen.

1. oktober: Rundvisning i Strasbourg. Vi ser Domkirken Notre Dame og de smukke gamle bygninger. Vi tager en kanalrundfart, hvor vi kommer rundt og ser de store institutioner langs byens kanalsystem. Derefter tid på egen hånd. Nyd den smukke by, der er en af Europas perler. Der er masser af spisesteder med godt fransk køkken i alle prislag.

2. oktober: Vi kører ad vinruten til Hunawihr, hvor vi først skal besøge NaturOparc, som oprindeligt var et storkeopdræt. Siden er det blevet en mere åben naturpark med bl. a. Oddere.

Vi kigger lige rundt i byen og nabobyen Riquewihr. Om eftermiddagen skal vi også smage på vin hos den legendariske Alsace vinbonde Zipp-Mack. Vi får en rundvisning i et skønt blandingssprog af fransk, engelsk og dansk. Er der uklarheder oversætter rejsekonsulenten. Derefter kører vi lidt rundt på Vinruten og ender i Riberville, hvor der er et hav af små restauranter med lækker menu til en billig penge. Derefter tilbage til vores hotel.

3. oktober. Om formiddagen besøger vi Europa-Parlamentet, hvor Jens Rohde giver en briefing om den aktuelle situation i europæisk politik, og fortæller lidt om sine visioner for det europæiske samarbejdes fremtidige udvikling. Vi spiser frokost på de små steder i Strasbourg (for egen regning) og derefter besøger vi Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen. Så sætter vi kursen hjemad og overnatter på et hotel Alsfeld. Her serveres en 3. retters menu (drinks for egen regning)

4. oktober: Vi starter fra hotellet efter morgenmad og kører hjemad med passende pauser. Vi når det midtjyske om aftenen. Frokost og aftensmad for egen regning ved rastepladser under vejs. Vi holder ved en af grænsekioskerne på vej hjem.

Rejsekonsulent:

Steffen Nørregaard 

Hotelinformation:

Vi bor på Grand Hôtel du Hohwald uden for Strasbourg og i Vogeserbjergene. 3* hotel med indendørs swimmingpool. 

Morgenmad på hotellet 

Pris kr. 3400,- pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.050,-

Prisen inkluderer:

Bustransport alle afgifter og vejskatter. Gebyr til Rejsegarantifonden. Hotelophold i delt dobbeltværelse 4 nætter. 4 gange morgenmad. 1 middag inkl. En øl / vand eller et glas vin. 1 middag ekskl. drikkevarer. 1 frokost. 1 vinsmagning. Rundstykker, kaffe og morgenbitter på udturen. Frokostpakke m. 3 håndmadder på udturen. Sejltur og alle entreer. Rejseforsikring.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

Tilmelding til Gråsten Avis/Bov Avis

på tlf. 2116 0683 eller rejser@graastenavis.dk

Teknisk rejsearrangør: Poulis Rejser, Viborg (medl. Nr. 1971 af Rejsegarantifonden).

Arrangør: Den danske Europabevægelse og Gråsten Rejser

Del dette på din fortrukne platform