

Minikrydstogt på Slien fra Kappel til Slesvig
22. september 2023
| 795 kr.Vi kører over Flensborg til Kappel, hvor vi stiger om bord på det gamle dampskib Freya. Vi nyder en lækker brunchbuffet, mens vi langsomt sejler på den 42 km lange Slien fra Kappel til Slesvig. Vi sejler forbi fiskerbyen Arnæs, som med sine 350 indbyggere er Tysklands mindste købstad, vi passerer slottet Bienenbeck, som ejes af hertugen af Slesvig-Holsten-Glücksborg-Sønderborg og vi sejler igennem det idylliske Mysunde.
Sejlturen varer 3½ time. På hjemturen ser vi Dannevirke og Valdemarsmuren.
Vi er hjemme ved 17-tiden.
Prisen dækker bus, kaffe og rundstykke, sejltur, brunchbuffet og kaffe og kage på hjemturen.
Afgang med opsamling fra
Alsion, Sønderborg kl. 7.00
Nybøl Kirke kl. 7.15
Broager Kirke kl. 7.20
Elektrikeren, Egernsund kl. 7.25
Ahlmannsparken, Gråsten kl. 7.30
Bageren, Rinkenæs kl. 7.40
Annies Kiosk i Sønderhav kl. 7.45
Kruså BankoCenter kl. 7.50
Bov Kirke kl. 8.00
Circle K-tanken i Padborg kl. 8.05
Tilmelding på tlf. 2116 0683 eller rejser@graastenavis.dk