Indlæser Begivenheder

Vadehavsøen Rømø er på mange måder forbløffende.
Og når turen går der ud, bliver det med beretninger og museumsbesøg om en nærmest umulig sejlads, en barsk kultur omkring hvalfangst, Jugendstil-sommerhuse, et sælsomt dæmningsprojekt og meget andet.
På turen fortæller Torben Ølholm om det hele – eller i hvert fald noget af det. For der er så meget at fortælle på Rømø.
Vi får også historien om de mange punch-afskeder. Og vi drikker selv farvel i en helt speciel en af dem: Drachmanns Punch, som vi let og elegant flytter fra Skagen til punch-øen Rømø. Vi mindes også et par slag ved Lister Dyb, en doktor med cognac i dunken og en stærk slægt, der holdt fast ved øen.
Der er mange historier på Rømø. Og dem får I så på en helt speciel tur dertil. Selvfølgelig er der lidt at spise undervejs. Og ikke mindst et solidt hvalfangermåltid, der som en særlig service serveres i læ. Og i modsætning til hvalfangstens tider, kommer alle hjem igen.
Pris kr. 695,- som inkl. bus, guide Torben Ølholm, servering af mad og drikke og entreer.

Opsamlingssteder

  • kl. 8.30- Guderup Aktivitetscenter
  • kl. 8.40 – OK-tanken, Augustenborg
  • kl. 8.50 – Alsion, Sønderborg
  • kl. 9.00 – Nybøl Kirke
  • kl. 9.05 – Broager Kirke
  • kl. 9.10 – Elektrikeren, Egernsund
  • kl. 9.15 – Ahlmannsparken, Gråsten
  • kl. 9.20 – Bageren, Rinkenæs
  • kl. 9.25 – Annies Kiosk Sønderhav
  • kl. 9.30 – Elektrikeren, Kollund
  • kl. 9.35 – Kruså Bankocenter
  • kl. 9.40 – Bov Kirke
  • kl. 9.45 – Circle K, Padborg

Tilmelding til Gråsten Avis/Bov Avis på tlf. 2116 0683 eller rejser@graastenavis.dk

[/fusion_text]

Del dette på din fortrukne platform