En søgen efter eventyr
19. februar - 19:00 : 20:30
| 175 kr.En søgen efter eventyr
Foredrag med Emil Midé Erichsen
Det er mere end 10 år siden Emil Midé Erichsen sammen med sin bror Theis, kastede Havanas fortøjninger og drog på en tre år lang jordomsejling, der undervejs blev til det populære TV-program “Kurs mod fjerne kyster”.
Siden har Emil holdt over 300 foredrag, gået 200 km på ski i Arktis og sejlet knap en halv jordklode med sin kone og to små børn.
I dette foredrag vil Emil tage publikum med på rejsen fra at være en ung mand med en drøm om at sejle jorden rundt til i dag at stå midt i trediverne og stadig insistere på, at eventyret er muligt midt i livet med børn, karriere og forpligtigelser.
Det sidste halvandet år har Emil sejlet med sin kone, Louise, og deres to små drenge fra Danmark til Caribien. Turen er sat på pause, og Emil er for en stund hjemme og deler gavmildt ud af både oplevelser, tanker og betragtninger i foredraget.
Tilmelding til LOF Syd tlf. 2573 4210 eller på www.lof-syd.dk