4-dages eventyrtur i Brødrene Grimms fodspor
22. april : 25. april
| 4695 kr.4-dages eventyrtur i Brødrene Grimms fodspor
De fleste af os kender Brødrene Grimms eventyr. Vi tager på en 4-dages hyggelig bustur, der fører os gennem fortryllende landsbyer, slotte og landskaber som taget direkte ud af Brdr. Grimms mange samlinger.
Tirsdag 22. april
Efter opsamling kører vi med passende pauser over Hamborg til Bremen. Eventyret begynder i skønne Bremen – stadsmusikanternes by – hvor vi på markedspladsen møder byens mest berømte indbyggere; et æsel, en hund, en kat og en hane, som i Brdr. Grimms eventyr tager ud i verden for at forsøge sig som musikere. Vi ser også domkirken og de middelalderlige bindingsværkshuse, som giver os en følelse af at være trådt lige ind i Brdr. Grimms verden.
Derefter kører vi til rottefængerbyen Hameln, hvor vi overnatter på hotel.
Onsdag 23. april
Vi kører til Askepots skønne by, Polle, som danner den perfekte kulisse. Her kan vi nemlig opleve ruinerne af det eventyrlige slot, hvor Askepot var til bal og fandt prinsen på den hvide hest. Hjemme i Hameln hører vi sagnet om en rottefænger, der lokkede børnene ud af byen med sit fortryllende fløjtespil, hvorefter de forsvandt.
Torsdag 24. april
Vi kører til Kassel, der er Eventyrvejens hjerte. Det var her i Kassel, at Brdr. Grimm skrev de mange eventyr. Vi besøger Brdr. Grimm Museet.
Fredag 25. april
Vi kører til Schwalenberg, som er en smuk bindingsværksby, hvor stemningen falder fint i tråd med Brdr. Grimms eventyr.
Derefter kører vi op mod Hannover og Hamborg og videre til den dansk-tyske grænse mætte af gode eventyr.
Rejseleder
Paul Møller, Kollund
Prisen inkluderer
Moderne bus t/r, 3 overnatninger i delt dobbeltværelse, inkl. morgenmad, 3 x aftensmad og entreer til museer
Afgang
Kl. 6.45 P-pladsen ved Bramdrupdam Hallerne
Kl. 7.05 OK-Tanken, Hammelev
Kl. 7.30 Samkørselpladsen, Rødekro
Kl. 8.00 P-pladsen ved Bov Kirke
Afgang
Kl. 7.00 Alsion, Sønderborg
Kl. 7.30 Ahlmannsparken, Gråsten
Kl. 8.00 P-pladsen ved Bov Kirke