

4-dages bustur til Bornholm
18. oktober 2020 : 21. oktober 2020
| 3795 kr.4-dages bustur til Bornholm
Oplev Hammershus, rundkirkerne, Dueodde og Rytterknægten, et besøg på Bornholm Kunstmuseum og Svaneke Bryghus samt mange andre oplevelser i det flotte efterårsvejr.
Søndag: Efter endt opsamling, og turen over Fyn gør vi et stop og får en rundvisning på Københavns Rådhus. Vi kører via Sverige til Ystad, hvorfra vi sejler til Rønne og videre til hotellet i Gudhjem. Der er middag på hotellet.
Mandag: Vi bevæger os rundt i Gudhjem og besøger Bornholm Kunstmuseum. Vi ender hos Gudhjem Røgeri, hvor der er mulighed for at købe en “Sol over Gudhjem”. Herefter kører vi langs den klippefulde kyst. Vi kører forbi Melsted og Bølshavn på vej til skønne Svaneke og bryghuset. Vi lægger vejen forbi Nexø til Dueoddes fine hvide sandstrand. Vi slutter dagen til buffet på Restaurant BrøDDan, Gudhjem.
Tirsdag: Vi kører til Østerlars med den største rundkirke. Derefter kører vi mod Hasle og Olsker Rundkirke. Vi ser det nye besøgscenter og ser nærmere på Hammershus. Vi besøger Allinge-Sandvig og slutter af med den berømte fiskebuffet på Allinge Røgeri.
Onsdag: Vi kører mod øens største skov Almindingen og øens højeste punkt Rytterknægten. Vi gør stop i Aakirkeby. Herfra går det mod Rønne, hvor vi går en tur i de gamle gader. Kl. 16.30 tager vi færgen til Ystad og kører derfra hjemover.
Prisen inkluderer halvpension. Vi bor på *** Hotel Gudhjem, som ligger centralt i Gudhjem. Transport i egen bus, rejseleder på hele turen og entréer. Tillæg på 200 kr. for enkeltværelse.
Turen arrangeres i samarbejde med Quorps Busser. Rejsegarantifonden nr. 2799
Afgang
Kl. 7.00 Ahlmannsparken i Gråsten
Kl. 7.30 Circle K i Rødekro
Kl. 7.50 OK-tanken i Hammelev
Kl. 8.20 Hotel Scandic Kolding