Efter 59 år har Erik S. Moldt solgt sit vognmandsfirma til Bulk-Transport i Aabenraa.
Vognmandsfirmaet Erik Moldt er blevet solgt
Vognmandsfirmaet Erik S. Moldt ApS i Skodsbøl er blevet solgt.
Det er Bulk-Transport i Aabenraa, som er den del af Melgaard Gruppen, der har haft tegnebogen fremme.
Det store sønderjyske vognmandsfirma har overtaget alle driftsaktiviteterne pr. 1. februar.
Samtidig overgår 12 chauffører, en disponent, den samlede vognpark på 12 lastbiler med kran og kundeforpligtelserne til Bulk Transport.
For Bulk-Transport betyder opkøbet, at virksomheden kan øge sine aktiviteter især på kranbils-området samt den geografiske dækning.
80-årige Erik S. Moldt grundlagde vognmandsfirmaet i 1964, og sammen med sin hustru, Nina, der er 74 år, har det været et livslangt projekt.
Ægteparret er godt tilfreds med salget, selv om der er blevet fældet et par tårer undervejs. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 7. februar 2024
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.