
Vinterhiken blev endnu en oplevelse, hvor spejderne viste, hvad fællesskab, udholdenhed og friluftsliv handler om. En kold, men fantastisk weekend for hele gruppen.
Vinterhike med KFUM-spejderne i Rinkenæs
43 juniorer, spejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer fra KFUM-spejderne i Rinkenæs tilbragte weekenden på årets vinterhike.
Det var en tur, der både bød på smuk natur, iskolde grader og stærkt fællesskab.
Ruten gik fra Hammelev til Bergs Plads ved Haderslev Dam, hvor deltagerne overnattede i de nyrenoverede sheltere.
Temperaturerne krøb ned til minus 6 grader, og en frisk vind på omkring 7 meter i sekundet gjorde turen ekstra udfordrende. Heldigvis lå shelterne i godt læ, så der var mulighed for at få varmen igen efter en lang dags vandring.
“Trods kulde og vintervejr var humøret højt. Der var ingen sure miner. Tværtimod viste patruljerne imponerende samarbejde og hjælpsomhed. De delte opgaverne mellem sig, holdt øje med hinanden og sørgede for, at alle kom godt igennem både vandring og overnatning”, fortæller spejderleder Johannes Nielsen. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 6. februar 2026
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.


