Site icon Gråsten Avis

Vester Sottrup-borger bliver ny ejendomschef

Vester Sottrup-borger bliver ny ejendomschef

Lena Fink tiltræder den nye stilling den 1. oktober og overtager ledelsen af et team, der senest er blevet udvidet med to medarbejdere med stor erfaring inden for ejendomsområdet. Foto: Sønderborg Kommune

Vester Sottrup-borger bliver ny ejendomschef

Lena Fink tiltræder den nye stilling den 1. oktober og overtager ledelsen af et team, der senest er blevet udvidet med to medarbejdere med stor erfaring inden for ejendomsområdet. Foto: Sønderborg Kommune

Vester Sottrup-borger bliver ny ejendomschef

52-årige Lena Fink fra Vester Sottrup får en central rolle i udviklingen af nye bolig- og erhvervsområder i Sønderborg Kommune. Den 1. oktober tiltræder hun som chef for det nyoprettede Ejendomskontor.

Lena Fink får dermed ansvaret for et område, der har stor betydning for kommunens bosætning, erhvervsudvikling og grønne vækst.

Den nye chefstilling er oprettet som led i en politisk prioritering af kommunens ejendomme og arealer. Målet er blandt andet at sætte mere fart på udviklingen af attraktive bolig- og erhvervsområder.

Ejendomskontoret beskæftiger sig med køb og salg af arealer samt udvikling og strategisk forvaltning af kommunens ejendomme. Lena Fink bor sammen med sin mand og tre børn i Vester Sottrup. Hun kommer fra en stilling som afdelingsleder for Lønservice i Sønderborg Kommune, hvor hun gennem næsten ti år har arbejdet med blandt andet digitalisering og medarbejderinddragelse.

I december 2025 afsluttede hun en MBA på Aarhus Universitet.

Direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed, Sille Marcussen Dall, glæder sig over ansættelsen: “Lena er en erfaren og anerkendt leder med stærke strategiske og relationelle kompetencer. Hun har et indgående kendskab til den kommunale organisation og en dokumenteret evne til at skabe udvikling og resultater”, siger hun. Lena Fink ser frem til den nye udfordring: “Ejendomskontoret har en vigtig rolle i udviklingen af Sønderborg Kommune, og jeg ser frem til sammen med medarbejderne at bygge videre på det stærke fundament, der allerede er skabt”, siger Lena Fink.

Hun tiltræder den nye stilling den 1. oktober. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 21. september 2026

Skrevet af

Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Sønderborg Kommune

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version