
Tusindvis af mennesker lagde vejen forbi Gråsten lørdag, hvor solskin, musik, handel og aktiviteter skabte en fantastisk stemning. Foto Søren Gülck
Sol, sommer og tusindvis af gæster gjorde Torvedagene til en folkefest
Torvedagene i Gråsten blev en stor succes og udviklede sig til en sand folkefest.
Lørdag viste sommeren sig fra sin allerbedste side med højt solskin og varme temperaturer, og det lokkede tusindvis af mennesker til byens gader.
Fra formiddag til sen eftermiddag summede Gråsten af liv. Butikkerne havde travlt, stadeholderne meldte om stor interesse, og bænkene til musikken på Torvet var godt besat. Mange benyttede lejligheden til at nyde en hyggelig dag med shopping, god mad og et væld af aktiviteter.
På Torvet sørgede musik for en festlig stemning, mens et energifyldt zumba-show trak mange nysgerrige tilskuere. Både lokale og turister nød de mange oplevelser, og der var liv og glade dage overalt i centrum.
“Torvedagene bekræftede, at Gråsten er en attraktiv handels- og oplevelsesby, når butikker, foreninger og arrangører går sammen om at skabe aktiviteter”, siger formand for Gråsten Handel, Helle Blindbæk.
Den flotte opbakning fra både gæster og erhvervsliv var med til at gøre Torvedagene til en af sommerens store begivenheder i byen. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 3. august 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

