Artikelbeskrivelse

Nikolas Zdralic.

Topkarakter til datatekniker

21-årige Nikolas Zdralic fra Padborg har været til ved svendeprøver i programmering

Her opnåede han udelukkende 12-taller i afsluttende karakterer.

Han har gået på EUC Syd i de godt 5 år, som uddannelsen tager, og han har nu kun et par måneder tilbage til han i januar er helt færdige som datateknikee med speciale i programmering.

Nikolas Zdralic har været i skolepraktik på EUC Syd i Sønderborg, og hans chef Mohamad Mosleh siger om ham:

“Nikolas er en af vores bedste programmører”.

Nikolas valgte i sin tid uddannelsen af forskellige årsager:

“Jeg har siden en meget ung alder haft interesse for IT som helhed. Det udviklede sig så med årene til, at jeg synes programmering er utroligt spændende. Det er nok dels på grund af alle de muligheder man har og så af teknologien, der også er i konstant udvikling. Det var så bare en bonus, at jeg også fik en masse anden viden og praktik ind over uddannelsen”, siger Nikolas Zdralic fra Padborg. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83