Tom Buk Swienty signerede flittigt sin nyeste bog ‘Russerne kommer’, som der blev solgt mange af under den udsolgte forfatteraften i BHJ-Salen.

Tom Buk-Swienty samlede 230 mennesker i BHJ Salen

BHJ-Salen i Ahlmanns­parken var fuldstændig udsolgt, da forfatter Tom Buk-Swienty, der stammer fra Sønderborg, lagde vejen forbi Gråsten for at fortælle om sin nye bog ’Russerne kommer’. 230 tilhørere fyldte salen til Gråsten Biblioteks forfatterarrangement.

Forestillingen var formet som et filmisk show med musik og lyd af bomberegnen over Berlin mod 2. Verdenskrig slutning. 

Den startede med, tæppet gik op til musik af Furthwänglers sidste koncert i Berlin, og sluttede med tæppefald til krigens dystre toner og samme koncert med Tom Buk-Swienty som ’dirigent’. ’Russerne kommer’ er en fortsættelse af ’Berlin brænder’, som udkom for et år siden.

Handlingen er bygget op over fire danske korrespondenters oplevelse af sønderbombningen af Berlin. 

Hovedpersonen er korrespondent Paul Ernst Stemann fra Berlingske Tidende. En biperson er redaktør Jacob Kronika, der stammede fra Broager og senere blev redaktør på Flensborg Avis. Tom-Buk Swienty fortalte også, hvordan han arbejder og finder temaerne for sine mange bestsellere.

Der blev kørt kasser ind med ’Russerne kommer’, så der var god gang i salget af historiefortællerens nyeste værk. Hans bøger er bygget op som storytelling med fokus på markante personligheder. Hans foredrag er i amerikansk fortællestil med opbygning af stærke spændingsmomenter.

Der er makabre historier om, hvordan man henrettede det Tredje Riges fjender på bestialsk vis. 

59-årige Tom Buk-Swienty har gjort den særlige levende dramatiske fortælleform til sit kendemærke. Han har også udgivet bøgerne Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 12. november 2025

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.