Tennis­sportens dag

Bov IF Tennis skyder den nye sæson i gang lørdag den 29. april med standerhejsning og Tennissportens Dag på tennisanlægget Tværgade 11A i Padborg. 

Flaget hejses traditionen tro kl. 13, hvor der synges en sang og holdes en kort tale. Efterfølgende serveres et let traktement.

“Vi håber, der er mange, der har lyst til at kigge forbi. Vi fejrer Tennissportens Dag, og det er muligt at spille helt gratis på banerne i tidsrummet kl. 13 – 15. Vi stiller ketsjere og bolde til rådighed. Det eneste krav er, at man selv medbringer godt humør og egnet fodtøj”, fortæller formand for Bov IF Tennis, Christian Svendsen. ■

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.