Artikeldetaljer

Æbledronning Karin Baum vælger sammen med styregruppen de to vindertegninger. Foto Søren Gülck

Tegn dig til royale æbletitler på Gråsten Æblefestival

Når Gråsten Æblefestival åbner torsdag den 12. september kl. 17.30 i festteltet på havnen i Gråsten, skal årets æbleprins og æbleprinsesse traditionen tro kåres af æbledronning Karin Baum.

Alle børn fra 6 år til og med 9 år har chancen for at vinde titlen ved at deltage i en tegnekonkurrence. Tegningerne skal have et æbletema og fylde et A4 ark, men derudover er der frit slag.

Sidste frist for indlevering af tegningerne er mandag den 2. september i Matas i Gråsten. På bagsiden af tegningen skal være anført navn, adresse og telefonnummer.

Æbledronning Karin Baum vælger sammen med styregruppen for Gråsten Æblefestival de to vindertegninger blandt forhåbentlig rigtig mange indkomne. ■

Skrevet af

Af Søren Thygesen Kristensen

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54