Artikelbeskrivelse

Det var et stort chok for snart 80-årige Marianne Hildebrandt, da hun erfarede, hun ikke længere kan få hjælp i hjemmet af Danske Diakonhjem, fordi kommunen har vraget dem som privat udbyder af hjemmehjælp.

Tårevædet afsked med Danske Diakonhjem

Forleden da Marianne Hildebrandt åbnede døren for sin hjemmeplejer, fandt hun en tårevædet kvinde på dørtrinnet til lejligheden i Slotsgade i Gråsten.

“Hun tudbrølede. Det gør jeg efterhånden også,” siger den snart 80-årige kvinde, der plejer sin Alzheimer-syge mand Peter i hjemmet med stor hjælp fra Danske Diakonhjem.

Et flertal i byrådet har besluttet udelukkende at overdrage den private del af den kommunale hjemmepleje til CaRas.

Det betyder, at ældre som Marianne Hildebrandt og hendes mand Peter ikke længere kan have Danske Diakonhjems plejere og sygeplejersker til at hjælpe sig hjemmet med støtte fra kommunen.

Danske Diakonhjem er den største ikke-kommunale aktør på ældreområdet. De arbejder ud fra et kristent livssyn på non-profit basis. 

Marianne Hildebrandt roser ekspertisen.

“Som Alzheimer patient har min mand behov for ro og gentagelse. Han er især knyttet til to af de faste plejere. Jeg har stor ros til Sønderborg Kommune for hjælpen i forbindelse med min mands sygdom. Vi går rundt om slotssøen to gange i ugen sammen med en fysioterapeut og laver øvelser. Derfor forstår jeg heller ikke kommunens holdning. Det er samfundets svageste, de ønsker at spare på. Nu skal den hjælp, som vi har behov for, og som vi er rigtig glade for, tages fra os, fordi nogen har sagt duer ikke. Det er en formynderstat, der fratager folk som os deres faste hjemmehjælp,” siger Marianne Hildebrandt.

Harm

Sønderborg Kommune ville egentlig pege på to private udbydere, som borgerne kunne vælge imellem. Her var Danske Diakonhjem den ene. De faldt efter borgmester Erik Lauritzens udsagn på ikke at leve kvalitets- og prismæssig op til det bud, der kom fra CaRas, som bliver eneste private alternativ til kommnal hjemmepleje.

“Jeg fatter ikke, hvad det er for noget roderi, og hvordan man kan kalde Danske Diakonhjem dårligere og dyrere. Det er den aller sårbareste gruppe af borgere, der skal skifte hjælpere i hjemmet. Det gør ondt. Vi har stor hjælp af dem. Det offentlige er fuldstændig ligeglade med os, når det kommer til stykket. Hvorfor kan man ikke ofre noget på en god og kvalificeret ældrepleje. Det, man siger, er, at det ikke alle kan få, det skal ingen have. Jeg hader den smålighed,” siger Marianne Hildebrandt, der er harm over, hun i en så udsat situation skal skifte hjemmepleje.

Frit valg

Plejerne kender forholdene, og hendes mand Peter Christensen er tryg ved dem. Der hviler store opgaver på den 80-årige kvindes skuldre med at få dagligdagen til at hænge sammen med vask, pleje og tilsyn med ægtefællens tilstand. Hun kan slet ikke forestille sig at skifte hjemmehjælp.

“Hver dag er en ny dag. Jeg ved jo heller ikke selv, hvor længe jeg holder. Mange ældre ser forsømte ud, fordi de ikke har nogen til at tage sig ordentligt af dem. Man skulle næsten tro, det var orkestreret at vælge at sætte Danske Diakonhjem på porten. De har gjort det godt. Min mand fejler flere ting ud over Alzheimer. Det er vigtigt at være tryg ved dem, der kommer i hjemmet. For mig at se, har vi ikke råd til andet end at give de ældre en ordentlig pleje. Jeg bryder mig ikke om den formynderiske holdning. Der burde være frit valg. Det er hjerteløst,” mener Marianne Hildebrandt, der fra omkring årsskiftet skal regne med at hjemmehjælpere i lejligheden.

“Jeg er ked af det. Ingen aner, hvor alene jeg står med mange ting. Demokratiet er en illusion, når vi ikke får den hjælp, vi har brug for, men skal gå til billigste bud. Det er umenneskeligt. Jeg tror ikke på, politikerne selv kender konsekvensen af det her,” er den harmdirrende melding fra Slotsgade. ■

Marianne Hildebrandt spekulerer på, hvad der sker, hvis ikke hun kan klare de mange opgaver i hjemmet, der følger af at være pårørende til en Alzheimer syg mand, og hun er ikke blevet mindre betænkelig ved udsigten til efter mange års tilfredshed med Danske Diakonhjem at blive tvunget til at skifte hjemmepleje.

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.