Brugsuddeler Jesper Thomsen præsenterer årets regnskab.

SuperBrugsen får overskud på 1,2 mio. kr.

SuperBrugsen Gråstens årlige generalforsamling blev holdt på Gråsten Landbrugsskole. 

Stemningen var god, da formanden Birgitte Bille Schøning åbnede ved at præsentere en beretning om året der gik, hvor SuperBrugsen i stigende grad begyndte at sætte fokus på grøn omstilling: “Emballagestrategien er et eksempel på dette, og indebærer, at plastik, glas og metal skal erstattes af pap, papir og bioplast,” sagde Birgitte Bille Schøning.

Omsætningen der, som resultat af Nettos midlertidige lukning, var ekstraordinært højt i 2017, er faldet noget i 2018. Ikke desto mindre kunne uddeler Jesper Thomsen fremlægge det næstbedste resultat i 5 år med et overskud på 1,2 mio. før skat.

Birgitte Bille Schøning nævnte, at 2018 også var et år, hvor SuperBrugsen øgede sin fokus på det digitale. Coop appens downloads blev fordoblet, hvilket betyder, at den nu har rundet 1 mio. brugere. Det er netop det digitale, der er begyndt at komme i fokus. Både Coops app, Ja Tak-Tilbud på Facebook og Coops online netbutik har god opbakning og får stadig flere tilføjelser. ■

Skrevet af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72

Fotos af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72