
Messen startede med fælles morgenkaffe i een af Grænsehallerne.
Sundheds- og Seniormessen blev et tilløbsstykke
Der var stor interesse for at blive inspireret til det gode seniorliv, da Aabenraa Kommune og lokale foreninger viste deres tilbud og aktiviteter i Grænsehallerne. Omkring 250 seniorer besøgte messen.
Aabenraa Kommune havde stande med 60+ Aktiv, Borgerservice, Ensomhedsindsatsen, Forebyggende hjemmebesøg, Hjælpemiddelhuset, Livet med demens, Mad og Måltider, Seniorrådet, Sundhedscentret og Tale Høre Syn. Her stod repræsentanter fra kommunen klar til at orientere om kommunens tilbud.
Foreninger og frivillige
Standene med de lokale foreninger synliggjorde det store frivillige arbejde i lokalområdet. Der var masser af tilbud til seniorerne bl.a.: Bordtennis, Cykelklub, Spillecafé, Badminton 60+, Petanque, Kruså Vandmølle, Grænseegnens Marchforening, folkedansere fra Grænsekvadrillen, Roklub, ”Kom ud mand”, Lions Club Bov, Togklub for modeljernbane, Reparations-cafe, Skytteforeningen, Socialdienst Nordschleswig og aktiviteter i Ældre Sagen Bov. ■

Der var stor interesse for togklubben for modeljernbane.

Der var mange som fik en dialog med standen med Borgerservice

Gæster prøvede romaskinerne.

Bov CC Cykelklub stod klar med gode råd om cykling.
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 18. september 2025
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
