Der er stadig ikke noget gadelys på den del af Årsbjerg, hvor Gerhard Thielert bor, fordi sikringerne hele tiden springer i det sikringsskab, gadelamperne er tilkoblet, så der arbejdes på sagen.

Stadig intet lys på Årsbjerg

”Det er det samme, som det hele tiden har været. Der er intet gadelys på Årsbjerg. Kommunen er ligeglade med os. Det eneste, jeg kan sige, er, at det må være folk, der ikke ved, hvad de har med at gøre. Jeg forventer ikke, der kommer gadelys på Årsbjerg foreløbig. Her er lige så mørkelagt, som der plejer at være!”

Sådan lyder det fra beboer på Årsbjerg gennem 45 år Gerhardt Thielert, 87 år. Han har kontaktet kommunen for at gøre opmærksom på, gadelyset på den befærdede vej mellem Rinkenæs og Gråsten er gået ud, så der er bulder ravende mørkt om aftenen og natten. Det føler han sig utryg ved, da uvedkommende kan komme ind på matriklerne langs Årsbjerg i nattens mulm og mørke.

Der er oprettet en Giv et Praj sag på Årsbjerg. Gadelysentreprenøren har været ude at se på sagen. Det er ikke alle lamper på Årsbjerg, der er gået ud. Han har fundet frem til, der er problemer med et tændskab, hvor sikringerne springer. Det kræver en ekstra fejsløgning. Entreprenøren er fortsat i gang med at løse opgaven.

Gerhard Thielert er ikke på det digitale net, så han kan ikke gå ind på Giv et Praj. Han har dog ringet og venter fortsat på, der bliver lys over land på Årsbjerg. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 13. august 2025

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.