
Sognepræst Hanne Beierholm Christensen oplever, at de unge ikke nødvendigvis kommer med faste svar, men snarere med en åben tilgang til de store spørgsmål i livet – om kristendom, dannelse og fællesskab.
Sognepræst oplever ny åbenhed blandt unge
Efter 17 år som sognepræst ser Hanne Beierholm Christensen en tydelig forandring blandt de unge. Hvor tro tidligere kunne være et mere følsomt og privat emne, er det i dag noget, konfirmanderne langt oftere taler åbent om.
“De unge er ikke så blufærdige om at tale om tro, som de var, da jeg begyndte i 2009 som sognepræst i Holbøl,” fortæller Hanne Beirholm Christensen.
Ifølge sognepræsten er der sket et skifte i de unges tilgang til kristendom. I stedet for tilbageholdenhed møder hun i dag en udpræget nysgerrighed.
“De unge er nysgerrige. De vil gerne lære noget mere om kristendom,” siger hun og peger på, at spørgsmålene ofte er både ærlige og reflekterede.
Det mærkes også i konfirmationsforberedelsen, hvor engagementet har været højt. Årets hold har ifølge Hanne Beierholm Christensen været særligt gode. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 30. april 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

