Site icon Gråsten Avis

Sølvmedalje til nyudlært elektriker

Sølvmedalje til nyudlært elektriker

Hans Jørgen Poulsen, Kirstine, der er kæreste med den nyuddannede elektriker Markus Christensen, og Kurt Aagaard, der er medindehaver.

Sølvmedalje til nyudlært elektriker

Hans Jørgen Poulsen, Kirstine, der er kæreste med den nyuddannede elektriker Markus Christensen, og Kurt Aagaard, der er medindehaver.

Sølvmedalje til nyudlært elektriker

25-årige Markus Christensen kan nu kalde sig udlært elektriker, og han afsluttede sin uddannelse med en flot sølvmedalje.

Markus Christensen er netop blevet udlært elektriker efter sin læretid hos Egernsund Kværs El-Service. Den 25-årige elektriker fra Egernsund kan samtidig glæde sig over at have opnået et resultat, der blev belønnet med en sølvmedalje.

Hos Egernsund Kværs El-Service er man stolte af den unge håndværker og af at kunne være med til at uddanne fremtidens elektrikere. Virksomheden har i dag ni ansatte, hvoraf tre er lærlinge. Det er helt bevidst, fortæller grundlæggeren Hans Jørgen Poulsen. “Vi gør vores del, så der er nok håndværkere beskæftiget,” siger Hans Jørgen Poulsen.

Egernsund Kværs El-Service har gennem årene haft fokus på at give unge mulighed for at få en praktisk uddannelse og samtidig blive en del af hverdagen i en moderne el-virksomhed. I 2023 blev Kurt Aagaard en del af ejerkredsen, da han købte sig ind i elektrikerfirmaet. Sammen driver han og Hans Jørgen Poulsen i dag virksomheden videre med et hold af medarbejdere, hvor lærlinge udgør en vigtig del.

For Markus Christensen betyder sølvmedaljen et flot punktum på uddannelsen. Nu venter arbejdslivet som faglært elektriker med en solid uddannelse og praktisk erfaring fra Egernsund Kværs El-Service i bagagen. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 10. august 2026

Skrevet af

Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version