
Siden nytår har snemand Frost stået vintervagt hos 11-årige Liva på Nederbyvej 67 i Rinkenæs.
Snemand Frost holder vintervagt i Rinkenæs
Siden nytår har snemanden Frost stået trofast vintervagt på Nederbyvej 67 i Rinkenæs.
Her har han haft sin faste plads ved hoveddøren til huset, hvor 11-årige Livia bor sammen med sin familie.
Snemanden er ikke bygget af hvilken som helst sne. For at skabe en så flot og holdbar snemand kræver det helt særlige forhold.
Sneen skal være det, man kalder “klistresne” – altså våd sne med temperaturer omkring frysepunktet ved 0 grader. Det er netop den type sne, der gør det muligt at forme store kugler og give snemanden sit karakteristiske udtryk.
Frost har stået vagt i omkring en uge og har været til glæde for både beboere og forbipasserende. Men som så ofte før sætter vejret en naturlig stopper for vinterens små kunstværker. Med det varslede tøvejr må snemand Frost nu takke af for denne gang.
Tilbage er minderne og forhåbningen om, at vinteren igen en dag byder på den helt rigtige sne, så Frost kan vende tilbage til sin post i Rinkenæs. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 15. januar 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
