Artikelbeskrivelse

Anmeldelse
Smuk julekoncert i Broager Kirke
Af Gudrun Awa Jørsing
Broager Kirke var stuvende fuld til årets julekoncert, og det var også et godt program, man havde sammensat.
Alssundorkesteret spillede, flot dirigeret af Christian Balslev, og Broager Egnskor sang, dirigeret af Bettina Hellemann Munch, som vi også havde fornøjelsen af at høre som solist nogle gange i koncertens løb.
Orkesteret begyndte med et præludium fra “Te deum” af Marc A. Charpentier og fortsatte med Bachs: “Orkestersuite nr. 21 i H-moll”, hvor man havde Birgitte Markussen som solist på fløjte.
Derefter sang Bettina Hellemann Much Bach/Gounodds “Ave Maria”. Hun har en meget smuk stemme og indlever sig altid i det, hun synger, så publikum rives med.
Broager Egnskor sang to julesange: “Et barn er født” og “Jul, jul strålende jul”. Man kunne tydeligt se, hvor korsangerne nød at synge disse julesange.
Bettina Helleman Munch sluttede aftenen med Mozarts fantastiske “Alleluja”. 

Alssundkoret spillede og Broager Egnskor sang en smuk julekoncert. Foto Gudrun Awa Jørsing

Alssundkoret spillede og Broager Egnskor sang en smuk julekoncert. Foto Gudrun Awa Jørsing