Indehaver Ronni Hvid er super glad for at så mange danske kunder kommer og handler hos Skandic & Nordic Reisemobile i Handewitt.

Skandic kører igen på fuldt blus

Efter den værste krise er overstået, har Skandic i Handewitt igen fået godt gang i salget af campingvogne og autocampere. 

Indenfor de sidste to uger er der solgt rekordmange vogne. Når Tyskland sænker momsen med 3% fra juli, vil langt flere danskere være mere købelystne.

“De danskere, der har en vogn stående på tyske plader, vil også spare yderligere. Når de efter 6-12 måneder vil have vognen på danske plader, vil de også spare penge her. Yderligere har vi fået mange flere nye og brugte modeller indenfor autocampere og campingvogne, så vi kan stort set altid finde præcis den vogn på pladsen, der passer netop til dig”, fortæller en af indehaverne Ronni Hvid. 

Flest danske

Størstedelen af kunderne hos Skandic er stadig danskere. De køber og sælger deres autocampere og campingvogne, og så kommer der andre igen, der køber de brugte vogne. I 2019 blev der solgt 40 nye vogne, og firmaet regner med at sælge mellem 60 og 70 vogne i 2020. De første måneder tyder allerede nu på en rigtig god fremgang. 

“Folk har virkelig fået øjnene op for den gode ferieform camping er. Der er jo stor fleksibilitet med hvornår og hvorhen man vil rejse, og vores nye slogan “med SIKKERHED en god ferie”, lever ganske godt op til forventningerne”, fortæller Ronni Hvid. 

“Coronavirus har en positiv effekt på campingbranchen. Man kan rejse mere sikkert og tage derhen, hvor man ønsker.”, siger Ronni Hvid. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80