Artikelbeskrivelse

S i Lundtoft støtter Lüth

Af Gunnar Hattesen
Socialdemokraterne i Aabenraakredsen skal have ny folketings­kandidat.
28-årige Anne Sina meddelte i efteråret, at hun ikke ønskede at genopstille. Hun har været folketingskandidat ved de to seneste valg og sad i Folke­tinget fra 1. januar 2014 til 18. juni sidste år.
På generalforsamlingen i Social­demo­kratiets Parti­forening i Lund­toft på Damms Gård i Felsted anbefalede forsamlingen den 54-årige advokat Henrik Lüth fra Aabenraa som Aabenraa­kredsens nye folketingskandidat.
Henrik Lüth er født i Tønder, opvokset i Løgum­kloster og har i 10 år boet i Aabenraa. Han er gift med Dorthe, som er pædagog og parret har to børn.
Ifølge formand for Lund­toft socialdemokratiske partiforening, Poul Erik Lauridsen, sker opstillingen af Aabenraa­kredsen nye folketingskandidat på en generalforsamling den 7. marts.
Henrik Lüth nævnte på mødet i Felsted, at han vil arbejde for at få løst de sønderjyske problemer, så som dobbeltspor ved Ting­lev og de skattemæssige problemerne med pendlerne i de sønderjyske kommuner. Henrik Lüth lovede at blive boede i Aabenraa, hvis han bliver valgt til Folketinget.
Der var på mødet en livlig debat, hvor byrådsmedlem Kim Brandt gav en briefing om, hvad der sker i byrådet i Aabenraa. Partiets borgmesterkandidat Karsten Meyer Olesen kom med en strategi for det kommende kommunevalg i 2017. 

Henrik Lüth

Henrik Lüth