Tina Mechlenborg, Rønshoved Skolehjem. Nyhed fra Bov Avis

Tina Mechlenborg van Ewijk glæder sig til at fortsætte på Rønshoved Skolehjem som institutionsleder. 

Rønshoved Skolehjems får ny institutionsleder

Tina Mechlenborg van Ewijk er tiltrådt som institutionsleder på Rønshoved Skolehjem. Hun har arbejdet på stedet siden 2006, og hun har siden oktober sidste år været konstitueret institutionsleder.

“Det er mit Rønshoved. For mig er det ikke bare et arbejde”.

Ordene kommer fra Rønshoved Skolehjems nye institutionsleder, Tina Mechlenborg van Ewijk, der 1. marts tiltrådte i den stilling, hun siden oktober har været konstitueret i. Som institutionsleder afløser hun Jens Jacob From Levring Madsen, der i oktober blev leder af Indsatser i Børn og Familie i Sønderborg Kommune.

Den 39-årige Tina Mechlenborg van Ewijk kender Rønshoved Skolehjem indgående, da hun i flere forskellige stillinger har været tilknyttet stedet siden 2006.

“Jeg synes, tidspunktet er det rigtige for mig. Det er et naturligt skridt, når jeg siden 2009 har været afdelingsleder i forskellige afdelinger”, siger Tina Mechlenborg van Ewijk og fortsætter:

“Jeg ser frem til at sætte mit præg på Rønshoved Skolehjem. Jeg vil rigtig gerne arbejde endnu mere med vores børn og unges netværk. Jeg ser ligeledes frem til samarbejdet med resten af ledergruppen”.

Privat bor Tina Mechlenborg van Ewijk i Rugbjerg uden for Rødekro med sin mand og deres to børn på fire og seks år.

Rønshoved Skolehjem blev grundlagt i 1919 af Den Nordslesvigske Kvindeforening. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.