RøgalarmPatrulje undervejs i Gråsten

//RøgalarmPatrulje undervejs i Gråsten
RøgalarmPatrulje undervejs i Gråsten2018-11-22T08:05:24+00:00

Artikeldetaljer

Helt gratis satte unge spejdere i weekenden røgalarmer op i Gråsten. Her under kyndig vejledning af brandmand Jan Nielsen fra Gråsten Frivillige Brandværn. Foto Lene Neumann Jepsen

RøgalarmPatrulje undervejs i Gråsten

Gråsten Spejderne og Gråsten Frivillige Brandværn gik sammen rundt og satte røgalarmer op.

Fire spejdere, en spejderleder, en brandmand, en stige og tasken fyldt med røgalarmer. Det udgjorde weekendens Røg­alarm­patrulje, der gik rundt på udvalgte gader i Gråsten. Sammen ringede de på dørene på Dom­hus­vænget, Gl. Færge­vej, Deg­ne­vænget og Engparken.

“Har du en røgalarm,” spørger én af spejderne, da Gerda Lorenzen åbner døren. Det må Gerda konstatere, at det har hun ikke, siden hun er flyttet. “Må vi sætte én op hos dig?” er det næste spørgsmål fra spejderne. Og så giver Gerda plads til at alle fire spejdere og brandmanden kan komme indenfor og finde den bedste placering til røgalarmen.

RøgalarmPatruljen er et landsdækkende initiativ fra BrandBevægelsen og TrygFonden. I samarbejde med 10 kommuner i hele landet, bliver særlige boligområder med mange ældre beboere udvalgt for at få besøg af patruljen.

I 2018 faldt valget på Gråsten og Gråsten Frivillige Brand­værn sørgede for at sende 2 patruljer afsted denne lørdag. Inden frokost havde de ringet på 52 døre.

“Vi har sat 20 røgalarmer op på den ene gade alene. Så det gør bestemt en forskel, at vi har været forbi,” siger brandmand Jan Nielsen. De steder, hvor der allerede er opsat en røgalarm, tilbyder patruljen at teste den og hvis nødvendigt skifte batteriet eller skifte hele røgalarmen. Alt sammen gratis. ■

Skrevet af

Lene Neumann Jepsen
Lene Neumann Jepsen Kommunikationskonsulent
Ring 31 17 05 27

Fotos af

Lene Neumann Jepsen
Lene Neumann Jepsen Kommunikationskonsulent
Ring 31 17 05 27
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det. Settings Ok