blank

Formand for Røde Kors i Gråsten, Janne Thyø Thomsen.

Røde Kors giver julehjælp til trængende

Røde Kors i Gråsten hjælper med at give udsatte familier en god jul.

Med julehjælpen give Røde Kors i Gråsten udsatte børnefamilier et vigtigt pusterum i en trængt hverdag, hvor forældrene kan få lov til at smide bekymringer for en stund, og børnene får mulighed for at opleve julens glæder på lige fod med deres kammerater.

“Vores håb er at kunne glæde en masse familier”, siger Janne Thyø Thomsen, der er formand for Røde Kors i Gråsten.

For at få hjælp skal man have børn under 18 år.

Ansøgningsskema kan hentes i Røde Kors Butikken på Nygade 16 i Gråsten frem til 26. november. 

Julepakke

Hver julehjælpspakke indeholder:

Et gavekort til en dagligvarebutik på 900 kr.

Et gavekort til Sønderborg Handel på 300 kr. til hvert barn under 18 år.

Derudover har bestyrelsen i Røde Kors i Gråsten ekstraordinært åbnet op for mindrebemidlede ansøgere, som skal holde jul for deres familie. Der vil blive foretaget et individuel skøn, men stadigvæk ud fra Røde Kors’ principper.

Gavekortet vil være på 500 kr. til en lokal dagligvarebutik.

Godkendte ansøgere vil få svar senest den 6. december.

Gavekortene vil blive uddelt i Røde Kors Butikken lørdag den 9. december kl. 14.00. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 8. november 2023

Skrevet af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.