Site icon Gråsten Avis

Ringridning til vands i Gråsten

Ringridning til vands i Gråsten – Gråsten Ro og Kajakklub

En lidt anderledes ringridderfest blev skrevet ind i historien i Gråsten. Denne gang med vand under kølen. Foto: Søren Gülck

Ringridning til vands i Gråsten – Gråsten Ro og Kajakklub

En lidt anderledes ringridderfest blev skrevet ind i historien i Gråsten. Denne gang med vand under kølen. Foto: Søren Gülck

Ringridning til vands i Gråsten

Der var fest og farver på vandet, da omkring 15 roere fra Gråsten Ro og Kajakklub for nylig dystede om at få flest ringe.

Ringridning er nemlig ikke kun noget, der foregår til hest. I Gråsten dyrkes den også til vands, hvor roerne satte hinanden stævne i både inriggere og kajakker.

Det krævede både koncentration, præcision og gode evner til at navigere. Især de første forsøg kunne være en udfordring, men efter et par ture gennem banen begyndte det hele at glide lidt nemmere.

Efterhånden som konkurrencen skred frem, blev ringen mindre og mindre, og det stillede endnu større krav til roernes præcision. Der blev kæmpet bravt for at få ringene på krogen, men samtidig var der plads til masser af grin og godt kammeratskab.

For rosporten handler nemlig ikke kun om motion og teknik. Det handler i høj grad også om fællesskab og om at have det sjovt sammen.

Efter den spændende duel var det tid til at kåre dagens vindere. Kongetitlen i inrigger gik til Lotte Christensen, Steen Damkjær og Konny Kühnell, mens Merete Kudsk løb med kongetitlen i kajak. ■

Se alle billederne

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 24. august 2026

Skrevet af

Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Fotos af

Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version