Søren Kring, der stammer fra Rinkenæs, fylder 50 år.

Revisor fra Rinkenæs fylder 50 år

Statsautoriseret revisor Søren Kring, Partner hos Sønderjyllands Revision fylder 50 år den 20. december.

Søren er bosiddende i Aabenraa, gift med Anette og far til to (24 år og 21 år). Har læst HD-R samt Cand.merc.aud inden han i 2005 blev beskikket som statsautoriseret revisor. Hans karriere i revisor-branchen startede for 30 år siden som revisorelev i Padborg. Siden har han arbejdet i Sønderborg og Aabenraa, inden han i 2006 blev tilknyttet Padborgkontoret. Siden da har kontoret haft massivt vokseværk, og beskæftiger nu 38 medarbejdere. Kontoret i torvecentret er udvidet ad flere omgange i de seneste år.

Søren Kring er født og opvokset i Rinkenæs, hvor hans forældre fortsat bor. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 18. december 2025

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.