Ellen Trane Nørby (V) har i 20 år været folkevalgt, men nu stopper hun i politik. Arkivfoto

Ellen Trane Nørby (V) har i 20 år været folkevalgt, men nu stopper hun i politik. Arkivfoto

Populær politiker stopper i byrådet

Efter et brag af et valg i 2021, hvor Ellen Trane Nørby (V) som Venstres borgmesterkandidat opnåede næsten 6.000 personlige stemmer, har den landskendte politiker valgt ikke at genopstille til Sønderborg Byråd.

“Jeg har i mere end 20 år været folkevalgt og kæmpet aktivt for Sønderborgområdets interesser, men til dette valg kommer jeg til at indtage en rolle som støtte for Venstres stærke kandidathold og Jimmy Simonsen som borgmesterkandidat. Det har ikke været en let beslutning ikke at genopstille, men der er brug for mere tid til såvel arbejde som min familie” udtaler Ellen Trane Nørby.

Venstres borgmesterkandidat, Jimmy Simonsen, har fuld forståelse for hendes beslutning.

“Som tidligere minister og medlem af Folketinget har hun haft en fremtrædende rolle både lokalt og nationalt. Ellen Trane har altid haft Sønderborgs udvikling og borgernes trivsel for øje. Hun har altid bidraget til en god og sober tone i den politiske debat, og hun efterlader et solidt aftryk i byrådsarbejdet”, siger Venstres borgmesterkandidat Jimmy Simonsen.

Jesper Axelsen takker som Venstres kommuneformand Ellen Trane Nørby for den store indsats hun har gjort.

“jeg vil gerne rette en stor tak til Ellen for den kæmpe indsats hun har gjort for partiet og for vores område. Mere end 20 år som folkevalgt er lang tid og jeg har respekt for det valg Ellen har taget om at prioritere familie og arbejde i en periode selv om det er et stort tab for vores område og for partiet.”

Ellen Trane Nørby blev i foråret valgt til formand for Sydbank, der er Danmarks 4. største bank. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 10. oktober 2025

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.