Pilates-holdet er godt i gang med øvelserne. Annette Storm Linscott glæder sig over, hun allerede har to fulde hold. Der bliver løbende åbnet op for flere.

Pilates rører alle muskler

Pilates styrker hele kroppen. Pilates har fokus på at styrke kroppens kernemuskulatur og opnå større smidighed

“Det er en yderst effektiv træningsform, hvor der arbejdes med mange muskelgrupper i kroppen via forskellige øvelser ”; fortæller Annette Storm Linscott, som er autoriseret kiropraktor. Hun er indehaver af Storm Kiropraktik og Pilates i Egernsund.

Efter mere end 30 år i England er Annette Storm Linscott vendt hjem til Sønderjylland.

I Egernsund færdes hun hjemmevant. Her bor forældrene Grete Storm Pedersen og Nikolai Pedersen.

Kiropraktik og pilates

Ifølge Annette Storm Linscott er der unikke muligheder mellem kiropraktik og pilates.

“Jeg rådgiver og behandler mennesker med smerter og nedsat funktion i kroppens muskler og led. Mange søger hjælp hos en kiropraktor, når de har smerter i ryg og nakke, iskias samt hovedpine”, fortæller Annette Storm Linscott, som også behandler patienter med smerter i hofte, skuldre og knæ samt idrætsskader. ■

Kiropraktor Annette Storm Linscott har godt fat i Teddy Petersens nakke i sundhed og velværehuset i Egernsund

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 4. marts 2024

Skrevet af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.