Site icon Gråsten Avis

Phillip Kjær Luscombe genvalgt som Venstres folketingskandidat

Venstres Folketingskandidat Phillip Kjær Luscombe og formand for Venstre i Sønderborg Kommune Jesper Axelsen

Phillip Kjær Luscombe genvalgt som Venstres folketingskandidat

Venstre i Sønderborg­kredsen har på opstillingsmøde på Bro­agerhus genvalgt Phillip Kjær Luscombe som partiets folketingskandidat.

Genvalget sker få måneder efter folketingsvalget den 24. marts, og dermed er kursen sat mod næste valg allerede nu.

“Jeg er taknemmelig for den tillid, Venstres medlemmer i Sønderborgkredsen viser mig. Valget i marts var et hårdt slag for Venstre, men vi har før været nede og rejst os. Det kræver, at vi trækker i arbejdstøjet med det samme, og det er præcis det, vi gør nu,” siger Phillip Kjær Luscombe.

Phillip Kjær Luscombe vil bruge tiden frem mod næste valg på at bidrage til at udvikle en ny og offensiv politisk platform med klare borgerligt-liberale svar på de spørgsmål, der fylder i hverdagen for vælgerne i Sønderborg.

“Hvis ikke vi leverer svar på vælgernes bekymringer, er vi ikke berettiget til deres stemmer. Vi skal turde tænke nyt – om hvordan vi leverer befolkningstilvækst, om et velfærdssamfund, hvor systemet er til for borgerne og leverer liberale løsninger på borgernes udfordringer, og om en økonomisk politik, der gør Sønderborg og Danmark bedre at drive virksomhed i,” siger han.

Phillip Kjær Luscombe var folketingskandidat for Venstre ved valget den 24. marts 2026 og har siden markeret sig i debatten om Venstres fremtid med indlæg i blandt andet Jyllands-Posten og Berlingske. Han er til daglig direktør for forsvarsafdelingen i Anders Fogh Rasmussens rådgivningsvirksomhed Rasmussen Global. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 17. juni 2026

Skrevet af

Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Fotos af

Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version