Artikelbeskrivelse
Padborg Jernbaneorkester fylder 60 år
Af Gunnar Hattesen
Jubilæet markeres med en gratis koncert søndag den 30. oktober kl. 14.00 i Frøslevlejren med dirigent Jens Egon Jørgensen på podiet.
Orkestret er en fast institution i kulturlivet i den gamle jernbaneby Padborg.
Hvor der i begyndelsen var en fast kerne af DSB-folk ved orkestrets opstart, er der nu en skøn blanding af mennesker med meget forskellig baggrund, men DSB stadig er hovedsponsor. Det vidner ikke mindst de smukke uniformer om. Og i remisen i den nordlige ende af stationen tøffer ingen damplokomotiver mere. Remisen er nu indrettet som PJOs faste øvelokale, hvor der truttes hver onsdag fra kl. 19.30.