Stemningen i København var helt fantastisk, hvor Rasmus Nørgaard – forrest med den hvide kasket – gennemførte Copenhagen Ironman i flot stil.

Padborg-atlet gennemførte Ironman

En lokal jernmand fra Padborg, Rasmus Nørgaard, satte et flot punktum på en imponerende præstation, da han i weekenden gennemførte Copenhagen Ironman.

Med en sluttid på under 12 timer viste han både udholdenhed og viljestyrke i den krævende konkurrence.

Ironman-distancen består af 3,86 km svømning, 180,25 km cykling og et maratonløb på 42,2 km. 

At komme i mål på under 12 timer er en præstation, der vidner om mange måneders hård træning og stor dedikation.

Rasmus Nørgaard arbejder til daglig som Area Manager i Team South Europe hos HP Therkelsen A/S i Padborg ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 19. august 2025

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.