Opmagasinering, urinaler og motionscenter i Broager

Det tidligere Hemogram i Møllegade i Broager har udviklet sig til lidt af en blandet landhandel. 

De to indehavere Paul Knudsen og Hans Tjørnelund har med succes etableret Flytteboxen gennem den sidste halve snes år. 450 bokse udlejes til private og firmaer med behov for opmagasinering. Den store bygning i Broager er ideel til formålet.

“Vi har udlejet alle 450 bokse i Broager, Bolderslev, Sønderborg og Vamdrup. Der er fuld belagt på alle hylder,” fortæller Paul Knudsen, der år tilbage drev Kær Teltudlejning.

Bag dørene i den tidligere Broager Erhvervspark befinder sig også urinaler af mærket Waterless, der fungerer uden vand.

Den tidligere erhvervspark på 7000 overdækkede kvadratmeter på en 21.000 kvadratmeter stor grund huser som det tredje ben Motionsklubben Broager. 

Her kan motionister i alle aldre træne fitness, vægte, gymnastik og motion for ikke at tale om balanceholdet for ældre motionister. 

Der er top faciliteter og fri adgang til lokaliteterne klokken 6-22. Et års medlemskab koster 1900 kroner med rabat for unge og ældre. For eksempel kan en pensionist få et årsmedlemsskab for 1100 kroner.

“Coronaen ramte os selvfølgelig, men vi er i dag 170 medlemmer. Folk kan komme og gå og træne som de vil i grupper og enkeltvis,” fortæller Paul Knudsen, der udtænkte et alsidigt erhvervskoncept, da han stoppede med at være festarrangør. ■

Paul Knudsen og makkeren Hans Tjørnelund har med stor succes etableret Flytteboxen, der udlejer opmagasineringsbokse i divergerende størrelse og har stor efterspørgsel på 450 af slagsen placeret forskellige steder i Sønderjylland.

blank

67-årige Peer Monger træner flittigt i Motionsklubben Broager, som har optimale rammer i Møllegade.

blank
blank

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.