Der var livlig debat, da Broagerlands Venstre holdt generalforsamling.

Nye kræfter i Venstre

Broagerland Venstre har fået nye ansigter i bestyrelsen efter vælgerforeningens generalforsamling, hvor Daniel Staugaard og Lene Jørgensen blev nyvalgt. De træder ind i bestyrelsen som afløsere for Christian Jürgensen og Jes Simonsen, der begge har valgt ikke at genopstille.

Som suppleanter blev Niels Frederik Jensen og Peter Johansen valgt.

Formanden Hans Valdemar Moldt udtrykte stor tilfredshed med kommunalvalgets resultat, hvor Venstre sikrede sig otte mandater i Sønderborg Byråd. Han fremhævede, at mandaterne er godt fordelt på tværs af kommunen.

“Folk sætter stor pris på, at man lokalt er repræsenteret i byrådet,” sagde Hans Valdemar Moldt, som også selv blev genvalgt som formand.

Under sin beretning rettede han en særlig tak til Erik Krogh for hans store indsats for Broagerland i byrådet. Trods et højt personligt stemmetal lykkedes det dog ikke Erik Krogh at opnå genvalg. Derimod blev Daniel Staugaard genvalgt til byrådet. 

Med de nye medlemmer ser bestyrelsen nu frem mod det kommende politiske arbejde med fornyet energi og opbakning. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 24. februar 2026

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.