
Indehaver og ejendomsmægler i Nybolig Padborg, Lene Schmüser, fik gode snakke med de mange besøgende på Bo- og Jobmessen.
Nybolig med på bo- og jobmessen
Nybolig i Padborg var blandt de 90 firmaer, der forleden deltog i bo- og jobmessen i Aabenraa.
Messen samlede jobsøgende fra Danmark og Tyskland, som var nysgerige på de mange muligheder, Sønderjylland tilbyder, når det gælder både bolig og arbejdsliv.
“Det var en spændende dag, hvor vi fik snakket med mange besøgende og fik skabt nye kontakter og netværk”, fortæller indehaver af Nybolig Padborg-Gråsten, ejendomsmægler Lene Schmüser.
Mens firmaerne var samlet i den ene sal, kunne de mange besøgende få information om alt fra huskøb og skoler til kultur og foreningsliv ved de forskellige stande i arenaens anden sal.
De besøgende benyttede muligheden til at få en snak med lokale arbejdsgivere, blive inspireret til et liv i Sønderjylland og høre om de mange muligheder inden for både job, frivillighed og bosætning.
Det er anden gang at de fire sønderjyske kommuner og Udviklingsråd Sønderjylland arrangerer en fælles bo- og jobmesse. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 1. oktober 2025
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
