Lukkeloven fra 1960’erne skabte et behov for bl.a. smørautomater, som kan ses på udstillingen.

Ny udstilling sætter fokus på livet ved grænsen

Told- og Grænsemuseet åbner den 4. maj en ny udstilling med arbejdstitlen “Splittet og forbundet af grænsen”. Her sættes der fokus på, hvordan grænsen gennem tiden har påvirket livet i grænselandet.

Ifølge museumsinspektør Mads Mikkel Tørsleff er grænsen et særligt fænomen, der både kan fungere som barriere og bindeled. Udstillingen skal give gæsterne en oplevelse af, hvordan livet ved grænsen har været – og stadig er.

Et centralt element er de lokale fortællinger fra Padborg. Tidligere toldere, lastbilchauffører og lokale erhvervsdrivende bidrager med personlige historier om smugleri, grænsehandel og hverdagen tæt på grænsen. Disse historier formidles gennem forskellige stationer i udstillingen.

Besøgende kan blandt andet opleve to biler, hvor skjulte smuglervarer er gemt – fra cigaretter i bildøre til mere spektakulære fund. På en skærm fortælles også historien om en mand, der blev stoppet med 150 kapsler kokain i maven.

Transportens betydning for Padborg får også plads. Her kan gæster sætte sig i et lastbilførerhus og høre fortællinger fra branchen.

Udstillingen er første del af en større fornyelse. Frem mod 2027 udvides museet med flere udstillinger, herunder fokus på Hærvejen og grænsehistorien op til 1. Verdenskrig. ■

Museumsinspektør Mads Mikkel Tørsleff glæder sig til at åbne udstillingen ”Splittet og forbundet af grænsen”.

blank

I et lastbil førerhus kan gæsterne høre Mogens Therkelsen fortælle om sine oplevelser med transport og spedition.

blank

Med et inspektionsspejl kunne tolderne se under bilerne.

blank

Vildsvinehegnet er også med som en kulisse på udstillingen.

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 9. april 2026

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Fotos af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.