
Gråsten Frivillige Brandværn har fået et nyt brandkøretøj.
Ny specialvogn styrker beredskabet i Gråsten
Gråsten Frivillige Brandværn har fået en markant opgradering af deres materiel med ankomsten af en ny K5-vogn, som afløser den tidligere MAN-brandbil, der efter mange års tro tjeneste nu er sendt på pension.
Den gamle vogn blev i sin tid overtaget brugt fra Falck og har siden løst en lang række opgaver for brandværnet. Men tiden var inde til fornyelse, og den nye K5-model bringer både forbedret funktionalitet og et bedre arbejdsmiljø for mandskabet.
En af de væsentligste forbedringer er indretningen i køretøjet, hvor der nu er mulighed for at stå oprejst under arbejdet. Det gør en stor forskel i dagligdagen, når udstyr skal håndteres og klargøres under indsats.
K5-vognen er specialbygget til håndtering af miljø- og kemikaliehændelser og er opbygget af GKV med fokus på netop denne type opgaver. Det betyder, at brandværnet står endnu stærkere rustet til at håndtere komplekse og potentielt farlige situationer til gavn for både borgere og miljø.
“Med den nye investering tager Gråsten Frivillige Brandværn et vigtigt skridt i retning af et moderne og effektivt beredskab”, siger brandkaptajn Laurids Andesen. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 10. april 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

